Et let og elegant badeværelsesmøbel udført blandt smukke omgivelser i Hellerup. Møblet er lavet af massiv egetræ og består af to skuffer, med god plads. Skufferne er samlet med 10 mm fingersamlinger, der giver god styrke, samt et let og elegant udtryk. Armatur er fra Vola, og vasken er hentet hjem fra England.
Møblet giver en varme og elegance til rummets smukke grå, nuancerede maroc fliser på både gulve og vægge.


Paret havde svært ved at finde et møbel til deres badeværelse der ikke var dybere end 40 cm. Her fandt vi sammen en god løsning, og designede dette møbel, der kun har en dybde på 35 cm, mens skuffedybden er bevaret på 30 cm. Der er altså udnyttet hver en centimeter, for at give så meget plads som muligt.

Flere billeder undervejs!

Her ses et billede undervejs i processen til at skabe dette møbel. Her bliver fingersamlingerne til skufferne fræset. Hos os fræser vi hver en tap manuel med sin egen bevægelse. Dette gør vi for at sikre os en gennemgående kvalitet på vores skuffer, og for at være i så meget kontakt med træet som muligt. Det tager længere tid, men kvaliteten følger også med.